Billedsamtaler i billedkunst

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Billedkunst
  • Godkendt
  • 12
  • 3468
  • PDF
  • Blaagaard Statsseminarium
  • 2007
  • 26-05-2007

Eksamensopgave: Billedsamtaler i billedkunst

Eksamensopgave i billedkunst om billedsamtaler i billedkunstundervisningen.

Billedsamtaler er kort sagt en samtale om de oplevelser, man har med et billede.

Men hvad er forskellen på en billedanalyse og en billedsamtale?

Når man springer ud i tolkningen af et billede, afhænger resultatet i høj grad af, personen der tolker det og selvfølgelig også billedet i sig selv. Men hvad er det præcist, man bør være opmærksom på?

Ligegyldigt hvad er indholdet i høj grad med til at styre samtalen.

Man vil altid få forskellige resultater og tilegne sig forskellig viden alt efter, hvilken tilgang man tager til et billede. Når man som lærer vælger at beskæftige sig med billedsamtaler, er det vigtigt at være bevidst om, hvilke spørgsmål man stiller. Det er altså vigtigt at sætte sig ind i, hvad det er, billedet skal være med til at give os viden om, uanset om det er kunstneren, perioden eller måske os selv.

Jeg vil hermed interessere mig for, hvorfor det er relevant at arbejde med billedsamtaler i faget billedkunst, og hvad der gør billedsamtaler relevante i forhold til elevernes udvikling af billedsproget som kommunikationsmiddel.

Problemstilling:
Kan billedsamtaler i billedkunstundervisningen medvirke til at styrke elevernes handlekompetence?

Indhold

Indledning og emnevalg: Side 2
Teoretisk forforståelse: Side 3
Billedsamtaler: Side 3
Praksis: Side 4
Perspektivering: Side 6
Litteratur: Side 6
Bilag 1: Side 8
Bilag 2: Side 8

Uddrag

Indledning og emnevalg:
Da jeg var barn, elskede jeg at besøge min farmor og farfar. I deres hjem hang mange forskellige billeder. Men der var specielt et, der rørte noget i mig. Det var et billede af tre gadedrenge, to der spillede med terninger, og en tredje med et stykke brød og en tiggende hund ved sin fod. (”Gadeunger” ca. 1670-75 af Bartolomé Estebán Murillo).

Jeg kan tydeligt huske, at jeg allerede fra da jeg var helt lille, ikke kunne gå forbi lige netop dette billede uden at standse op et kort sekund, og sende et betænksomt blik på de tre letpåklædte drengebørn. Jeg husker, at følelsen billedet vækkede i mig, var en følelse af glæde, leg og fællesskab.

Da jeg blev lidt ældre, kunne jeg bruge lang tid på at sidde og kigge på billedet og undre mig over, hvorfor de ikke havde tøj på de bare skuldre, hvorfor deres forældre ikke havde sørget for nye sko uden huller i sålen og hvorfor at hunden ikke måtte få lidt af drengens brød. Min følelse gik nu fra at være en følelse af glæde, leg og fællesskab, til at være en undrende følelse og en forvirret trang til at finde ud af, hvad der var meningen, med det jeg så. Da jeg så blev ældre, satte min farfar sig med mig en dag, og begyndte at spørge mig ind til billedet.

Og da vi så havde talt om billedet i lang tid, gik det pludselig op for mig, via samtalen, hvilke kår drengene på billedet levede under, og at de måske slet ikke havde forældre, og hvorfor at drengen ikke kunne give brødet til hunden osv. Følelsen forvandlede sig nu til en meget sørgmodig følelse, men samtidig også en følelse af taknemmelighed over min egen situation... Køb adgang for at læse mere

Billedsamtaler i billedkunst

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.