Bacheloropgave om historiebevidsthed og identitet

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave
  • Godkendt
  • 24
  • 10255
  • PDF
  • Læreruddannelsen Hjørring
  • 2005
  • 09-04-2005

Bacheloropgave om historiebevidsthed og identitet

Bacheloropgave i historie om historiebevidsthed og identitet.

Problemformulering
Med udgangspunkt i en kort beskrivelse af fremstillingen om besættelseshistorien fra 1940 til i dag, vil jeg analysere og vurdere betydningen af at inddrage dette tema i historieundervisningen i forhold til en styrkelse af elevernes historiebevidsthed og identitet.

Indhold

Indledning 2
Problemformulering 2
Metodeafsnit 2
Begrebsafklaring 3
Besættelseshistorien 4
Grundfortællingen 4
Kritik af grundfortællingen 5
Grundfortællingens betydning for identitetsdannelsen 7
Historiebevidsthed og identitet 8
Historiebevidsthed 8
Historieskabt og historieskabende 9
Identitet 10
Sammenhæng 12
Demokrati 12
Dannelse 14
Det eksemplariske 15
Besættelseshistorien som eksemplarisk i undervisningen 15
Formidling 19
Sammenfatning 20
Litteraturliste 22
Noter 23

Uddrag

Metodeafsnit.
I denne opgave vil det fremgå, at grundfortællingen om besættelseshistorien ikke nævneværdigt har ændret sig siden 1945, at det er blevet til en kollektiv erindring, der bliver mere og mere mytologiseret, og som stort set er umulig at ændre. Til at belyse det vil jeg primært benytte mig af Claus Bryld og Anette Warrings bog Besættelsestiden som kollektiv erindring. Denne bog skabte megen røre, da den udkom, og Claus Bryld fik endnu engang at mærke, at man ikke har glemt, at han havde en far som var nazist.4 På den ene side kan man altså tale om en kontroversiel bog, set i offentlighedens øjne, på den anden side var det for faghistorikere ikke nogen epokegørende nyhed.5 Men jeg vil altså lægge en kritisk synsvinkel ind over besættelseshistorien, som den oftest optræder i offentligheden. Grunden til at jeg vælger netop deres fremstilling af besættelseshistorien frem for eksempelvis Jørgen Hæstrup eller Hans Kirchhoff er, at fokus i opgaven ikke så meget er historien om besættelsen som historiens funktion i identitetsdannelsen.

Til at beskrive hvordan elevernes historiebevidsthed kan styrkes, vil jeg primært gøre brug af Bernard Eric Jensen, især Historie - Livsverden og fag, men også flere af hans artikler vil indgå. Det gøres ud fra den begrundelse, at han i Danmark om nogen er manden bag begrebet historiebevidsthed de seneste ca. 15 år. Jeg er enig i hans syn på, at vi er historieskabte såvel som historieskabende, altså at vi er historie.

Til beskrivelse af identitet vil jeg bl.a. inddrage Den konstruerede identitet af Per Schultz Jørgensen, men han lægger primært en social dimension indover, så jeg vil vælge også at lægge en historisk dimension indover identiteten.

Klafkis dannelsesteori bliver udgangspunktet for en nærmere forklaring af det eksemplariske princip. Besættelseshistorien skal stå sin prøve, i forhold til at kunne bruges som eksemplarisk i undervisningen i historie. Det vil jeg gøre på baggrund af en didaktisk analyse, hvor Klafkis 5 spørgsmål bliver brugt. Jeg vil primært tage udgangspunkt i Fylde og form af Stefan Graf og Keld Skovmand (red.). Grunden til at det netop bliver Klafkis dannelsesteori jeg bruger er, at den passer godt ind i historiebevidsthedsbegrebet... Køb adgang for at læse mere

Bacheloropgave om historiebevidsthed og identitet

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.