Bachelor om feltekskursioner og biologiundervisning

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Bacheloropgave (Biologi)
  • Ingen givet
  • 33
  • 9594
  • PDF
  • 2012
  • 03-05-2012

Bachelor om feltekskursioner og biologiundervisning

Lærerbachelor i Biologi om feltekskursioner og biologiundervisning.

Problemformulering
Med udgangspunkt i en empirisk analyse fra en feltbiologisk ekskursion til Bøllemosen med en 8. klasse samt brug af relevant faglig og pædagogisk teori og teori om dannelse vil jeg undersøge følgende:

• Står elevernes faglige udbytte ved feltbiologiske ekskursioner mål med tiden anvendt.
Herunder vil indgå en analyse af læringsprocesserne
• Kan feltekskursioner have betydning i forhold til elevernes naturfaglige dannelse.
Herunder vil indgå turens eventuelle betydning for klassens sociale velfærd og trivsel.
• Hvordan kan jeg som lærer medvirke til, at elevernes faglige udbytte af en feltbiologisk ekskursion optimeres.

Indhold

1. Indledning s. 3
1.1 Problemformulering s. 5
1.2 Metode s. 5
1.3 Begrebsafklaring s. 6

2. Teori s. 6
2.1 Klafki – om dannelse s. 7
2.2 Sjøberg – om naturfaglig dannelse s. 8
2.3 En konstruktivistisk læringsopfattelse i naturfag, eller... s. 11
2.4 Knud Illeris – Om læring s. 11
2.5 Jean Piaget – Om læring s. 13

3. Empiri s. 14
3.1 Undervisningens udgangspunkt - Indledning og baggrund s. 14
3.2 Projekt Bøllemosen: Mit undervisnigsforløb – En kort beskrivelse s. 15
3.3 Læringsmål og didaktiske overvejelser s. 16
3.4 Empiri - Indledning og udgangspunkt s. 17
3.5 Empiri - Observationer i klassen s. 19
3.6 Empiri - Observationer på vejen til Bøllemosen (bus og gåtur i skoven) s. 20
3.7 Empiri - Observationer i Bøllemosen s. 21
3.8 Empiri - Observationer på hjemturen og i klassen s. 22
3.9 Empiri - Svar på spørgeskemaer s. 22

4.1 Analyse og diskussion – læringsmål og tidsperspektivet s. 24
4.2 Udviklingsperspektivet - Hvordan kan jeg medvirke til... s. 27
4.3 Analyse og diskussion – Dannelses- og trivselsperspektivet s. 29
4.4 Konklusion s. 30

5. Litteraturliste s. 32

Uddrag

1.2 Metode
Første del af opgaven har det pædagogiske og didaktiske fokus og omhandler elevernes dannelse og læringsprocesser. For at forstå elevernes dannelse i en relevant sammenhæng, har jeg valgt at tage udgangspunkt i Klafkis teori om kategorial dannelse og tidstypiske nøgleproblemer. Desuden har jeg valgt at bruge Sjøberg, der har naturfag som almendannelse i fokus. I forhold til læringsprocesserne har jeg valgt at tage udgangspunkt i Illeris, da han også sammenfatter læringens 3 dimensioner, hvilket er særligt relevant i en ekskursionssammenhæng. Afslutningsvis inddrager jeg Piaget og hans teori om assimilation og akomodation.
Anden del af opgaven omhandler mit eget konstruerede undervisningsforløb og min empiri. Her vil jeg inddrage mine didaktiske overvejelser i forhold til konstruktion af forløbet samt mine overvejelser i forhold til fokuspunkter i observationen – både i klassen, på turen til Bøllemosen og under selve ekskursionen.
Tredie del af opgaven sammenfatter de to første dele i min analyse, diskussion og vurdering af ekskursionen i forhold til den anvendte teori. Tredie del af opgaven afsluttes med min konklusion, hvor jeg prøver at opsummere svarene på min problemformulering.

1.3 Begrebsafklaring
Der findes mange typer af ekskursioner og begrebet bruges løst om ture væk fra skolen. Dette påpeges også i undersøgelserne fra Nordlab. Jeg har derfor fundet det nødvendigt at afklare begrebet. Carl Jørgen Veje skelner overordnet i 3 forskellige typer af ekskursioner, nemlig oplevelsesture, demonstrationsture og undersøgelsesture.
Carl Jørgen Veje definerer undersøgelsesture således:
”På undersøgelsesture laver eleverne mere eller mindre systematiske undersøgelser og iagtagelser på det pågældende sted.”
I forhold til min opgave tænkes begrebet meget som Carl Jørgen Vejes undersøgelsesture, men da ekskursionsbegrebet står centralt i min opgave, har jeg fundet behov for at afklare det yderligere. Særligt da Carl Jørgen Veje ikke medtager læringsmål i sin beskrivelse. Min definition lyder som følgende:
”En ekskursion defineres som en tur væk fra skolen, der indeholder mindst et feltarbejde med på fohånd opsatte lærings- og undervisningsmål.”
I forhold til begrebet feltarbejde, har jeg valgt at bruge samme definition, som bruges af Nordlab
”Ved feltarbejde forstår vi: en aktivitet, der bringer de studerende/eleverne uden for klasseværelset med henblik på læring i og af omgivelserne. Et feltarbejde har altid et fagligt indhold, og formålet er, at eleverne/de studerende selv direkte undersøger det, der er undervisningens genstand.”
2. Teori
For at kunne tage stilling til ekskursionens betydning for elevernes dannelse og for at kunne gøre rede for eventuelle læringsprocesser finder jeg det nødvendigt først at have en teori herom. Jeg har derfor i det følgende afsnit valgt at redegøre for synspunkter for dannelse og naturfaglig dannelse... Køb adgang for at læse mere

Bachelor om feltekskursioner og biologiundervisning

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af denne Webbog.