Æblet som levnedsmiddel | Deltagelsespligtigopgave

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Lærerstuderende.dk
  • Lærerstuderende 4. år
  • Madkundskab
  • Godkendt
  • 22
  • 5756
  • PDF
  • Læreruddannelsen Haderslev
  • 2007
  • 29-10-2008

Deltagelsespligtopgave: Æblet som levnedsmiddel | Deltagelsespligtigopgave

Deltagelsespligtig-opgave i levnedsmiddellære.

En opgave om æblet som levnedsmiddel.

Forfatterens kommentar

Jeg fik god feedback og opgaven er godkendt

Indhold

Indledning
Definition på æblet
Æblets historie i Danmark
Fra jord til bord
Næringsindhold og næringsstoffer
Undervisningsforløb 6. klasse
Opskrifter
Kildehenvisning
Bilag

Uddrag

Indledning
Vi har valgt at arbejde med æblet som levnedsmiddel, da der ligger mange muligheder i æblet og arbejdet med æblet.
Æblet er ikke en basis fødevare, men kan bruges til mange forskellige retter alligevel – både hovedretter såvel som desserter.
Æblet er noget, vi bruger som supplement til vores daglige kost og består af mange vitale vitaminer, som mennesket har brug for.

Definition på æblet
Betegnelse frugt dækker over en række produkter, som spises enten rå eller tilberedt (Fødevarelære side 29 øverst, Hanne Hyldgaard Langager).
Æblet er en saftig kernefrugt med stort vandindhold. Vandindholdet ligger som regel på ca. 85-90 %, og energiindholdet er tilsvarende lavt, ca. 200-250 KJ pr. 100 gram.
Æblet kan spises året rundt, men spisemodenheden er bedst fra januar til og med april og igen fra august til og med december.

Æblets historie i Danmark
Kendskabet til æblet kan spores helt tilbage til oldtidsmennesket. Dette var vildæbler, som næppe har indgået i ernæringen, da disse var alt for sure.
Forædling og dyrkning af æbler kommer til Danmark omkring Middelalderen. Det bevidnes, at æblet dyrkedes helt ned omkring år 1180. Æblet blev dyrket i klostre. Det var sødæbler, der dyrkedes, frem for de sure vildæbler, og disse æbler fik prestige og anseelse. Og i 1241 i Jyske Lov blev det bestemt, at æblegårde var beskyttet mod indbrud. Disse bestemmelser blev gentaget i Danske Lov i 1683.
I Renæssancen kom der fokus på den italienske kogestil, og frugt og grønt blev en stor del af køkkenet hos overklassen.
Frederik II anlagde æblehaver i tilknytning til sine slotte i Kolding, Skanderborg og Helsingør. Disse lå uden for bymurene for ikke at lade sig begrænse af pladsmangel.
Man importerede frø fra bl.a. Holland, og der blev avlet sommeræbler og almindelige æbler.
I begyndelsen af 1600-tallet blev En nyttig plante Bog oversat og udgivet på dansk.
Dette medførte, interessen for frugt og grønt steg.
1 1648 udkom Simon Paullis store værk Flora Danica, som giver en botanisk beskrivelse af de mange forskellige æbler; nogle store, nogle små, nogle blege, nogle røde. Han beretter ydermere om æblets helende effekt i Frankrig. Her gav man de syge, der var ved at komme sig, æbler, som var stegt i aske eller tilberedt på anden vis. Thi de som efter sygdommen ville overlade sig med anden mad, som ikke er så fordøjelig som æble er, kan snart falde ud i sygdommen igen (Æbler i det danske køkken, side 14 midt for, Else-Marie Boyhus).
Yderligere har det været oppe i tiden at give revne æbler som første føde efter mavetilfælde. Der er mange ting æblet kan hjælpe på; bl.a. renser æblesaft fingrene, når de er blevet brune af valnøddesaft, stegte æbler kan bruges som smørelse mod arp.
Æblesaft siges at have helende egenskaber i bl.a. salve kaldet Pomat, som virker mod sprækker på læberne og andre steder på kroppen.
Det er tankevækkende, at ordet pomade, som i dag bruges om læbepomade, gennem fransk pommade, kommer af italiensk pomata, pomo, som betyder æble. Æblets gudinde hed Pomoma.
Måske er der noget om ordsproget An apple a day keeps the doctor away, et æble om dagen... Køb adgang for at læse mere

Æblet som levnedsmiddel | Deltagelsespligtigopgave

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.