| Uddannelse Lærerstuderende 2. år | Fag Psykologi | Antal ord 1881 | Filformat PDF |
| Uddannelsessted Læreruddannelsen i Silkeborg | Produktionsår 2003 | Udgivelsesdato 11-01-2004 |
Eksamensopgave: Stilladsering - Nora Lindén
Opgaven blev brugt som oplæg til en mundlig eksamen i psykologi og ligger i den øvre del af skalaen.
Fra opgaven:
========
Læringssynet i den danske folkeskole har over en længere periode udviklet sig i en konstruktivistisk retning. Viden defineres ikke længere, som noget der kan overføres fra en person til en anden, men derimod som noget der konstrueres gennem en aktiv proces i den enkelte. Dette har medført en anderledes lærerrolle og nye begreber som fx stilladsering, undervisningsdifferentiering o.s.v. Som kommende lærere har vi en interesse for, hvordan vi skaber de bedste rammer for elevernes læring, og hermed bliver stilladseringsbegrebet interessant.
Problemformulering
Hvad er stilladsering, og hvordan kan man koble den psykodynamiske faktor til stilladseringsbegrebet? Hvilke problemfelter kan der opstå set udfra stilladstankegangen, og hvordan kan disse forstås?
Stilladseringsbegrebet
I 1976 introducerede Jerome Bruner m.fl. scaffolding-begrebet, som Nora Linden senere oversatte til stilladseringsbegrebet. Stilladsering har sit udgangspunkt i Vygotskys teori om den nærmeste udviklinszone.
Vygotsky (1896 – 1934) var grundlæggeren af den sovjetiske psykologi og pædagogik. Han interesserede sig meget for barnets udvikling og var af den overbevisning, at barnet udvikler sig fra at være et socialt væsen mod en større grad af individualisering.1 Vygotsky inddelte barnets udvikling i zoner, og indenfor disse zoner opererede han med begreber som den aktuelle zone, den potentielle zone og zonen for nærmeste udvikling. Den aktuelle zone er det niveau, hvor man kan iagttage og teste individets færdigheder. Den potentielle udviklingszone er det niveau, som barnet endnu ikke selv mestrer, men som det kan opnå ved vejledning og støtte. Zonen for nærmeste udvikling defineres som spændingsfeltet mellem den aktuelle og den potentielle udviklingszone. Det er med afsæt i disse tanker, at stilladseringsbegrebet er blevet udviklet.
Fra opgaven:
========
Læringssynet i den danske folkeskole har over en længere periode udviklet sig i en konstruktivistisk retning. Viden defineres ikke længere, som noget der kan overføres fra en person til en anden, men derimod som noget der konstrueres gennem en aktiv proces i den enkelte. Dette har medført en anderledes lærerrolle og nye begreber som fx stilladsering, undervisningsdifferentiering o.s.v. Som kommende lærere har vi en interesse for, hvordan vi skaber de bedste rammer for elevernes læring, og hermed bliver stilladseringsbegrebet interessant.
Problemformulering
Hvad er stilladsering, og hvordan kan man koble den psykodynamiske faktor til stilladseringsbegrebet? Hvilke problemfelter kan der opstå set udfra stilladstankegangen, og hvordan kan disse forstås?
Stilladseringsbegrebet
I 1976 introducerede Jerome Bruner m.fl. scaffolding-begrebet, som Nora Linden senere oversatte til stilladseringsbegrebet. Stilladsering har sit udgangspunkt i Vygotskys teori om den nærmeste udviklinszone.
Vygotsky (1896 – 1934) var grundlæggeren af den sovjetiske psykologi og pædagogik. Han interesserede sig meget for barnets udvikling og var af den overbevisning, at barnet udvikler sig fra at være et socialt væsen mod en større grad af individualisering.1 Vygotsky inddelte barnets udvikling i zoner, og indenfor disse zoner opererede han med begreber som den aktuelle zone, den potentielle zone og zonen for nærmeste udvikling. Den aktuelle zone er det niveau, hvor man kan iagttage og teste individets færdigheder. Den potentielle udviklingszone er det niveau, som barnet endnu ikke selv mestrer, men som det kan opnå ved vejledning og støtte. Zonen for nærmeste udvikling defineres som spændingsfeltet mellem den aktuelle og den potentielle udviklingszone. Det er med afsæt i disse tanker, at stilladseringsbegrebet er blevet udviklet.
Klik her og download nu et godt skridt på vejen til at komme videre med din egen opgave.